Sådan undgår du at blive udsat for svindel

• Smishing

Smishing er svindel via en sms, som ser ud til at komme fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed med det formål at lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig. Det kan fx være, du modtager en sms fra PostNord om, at du mangler at betale et beløb i forbindelse med levering af en pakke. Du kan også opleve svindel i forbindelse med privathandler på nettet på fx FaceBook, DBA eller Trendsales, hvor køber vil betale via et link, som bliver sendt til dig. Dette er svindel – tryk aldrig på links i den slags beskeder.

• Phishing

Phishing er mails, hvor afsenderen (svindleren) udgiver sig for at være fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, ofte med overbevisende logoer vedhæftet og lignende. Formålet med phisihing er at lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig, ofte via falske hjemmesider eller lignende. 

• Andre former for mailsvindel

En anden form for mailsvindel kan være en mail fra en person fra et andet land. Personen påstår at være en nuværende eller tidligere bankmand, militærperson eller lignende, der har en masse penge stående på en konto i en bank i sit hjemland. Personen eller svindleren vil derfor godt have din hjælp til at få pengene ud af landet ved at overføre nogle penge til din konto, hvor du så skal overføre pengene videre til en anden konto, og så kan du beholde noget af beløbet selv. Men det er altid dig, der skal betale penge først, og derfor er det et svindelnummer, der skal lokke penge ud af dig.

• Vishing

Vishing sker ofte i form af telefonopkald, hvor en svindler giver sig ud for at ringe fra en supportfunktion og påstår fx, at du har problemer med din computer, som svindleren gerne vil hjælpe dig med at løse. Igen handler det om, at svindleren forsøger at få adgang til dine personlige oplysninger for at misbruge dem – fx til identitetstyveri. Det kan også være, du bliver ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra din bank og vil have dig til at overføre penge til en sikringskonto, fordi nogen tilsyneladende er ved at stjæle penge fra din egen konto. Men ingen – hverken Nykredit eller andre virksomheder, offentlige instanser eller lign. – vil bede dig om at overføre penge til konti, du ikke kender.

• Spoofing

Spoofing kan være, at du tror, at du modtager en telefonopringning fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, der gerne vil have nogle personlige og fortrolige oplysninger fra dig. Men i virkeligheden kommer opkaldet fra en svindler. Svindlerne ved, at mange ikke tager telefonen, hvis det er et udenlandsk nummer, der ringes fra. Derfor ringer de også fra private telefonnumre, der ser helt rigtige ud, men de kan desværre let forfalskes.

Kærlighedssvindel kaldes også for romance scam. Det er en form for svindel, hvor en svindler fx opretter falske profiler på sociale medier, datingsider eller andre onlineplatforme med det formål at opbygge en tillidsbaseret og intim relation til et andet menneske,  som ender med at blive franarret sine personlige oplysninger eller penge. Det kan resultere i store økonomiske tab, men også store menneskelige omkostninger.

Investeringssvindel er, hvis du får frarøvet penge af kriminelle, der lokker med falske, attraktive investeringsmuligheder, som fx aktier, obligationer, kryptovaluta osv. Vær altid kritisk, når der loves hurtige eller attraktive afkast, tjek dem, der kontakter dig, og giv ALDRIG adgang til din computer via fjernstyringsprogrammer.

I såkaldte muldyrssager er det ofte unge – helt ned til 13 år – der bliver udnyttet af svindlere, der beder om at den unge enten stiller sin konto til rådighed til en umiddelbart uskyldig pengeoverførsel eller at hæve kontanter. Svindleren lokker med betaling som tak for hjælpen, men de penge, den unge skal overføre eller hæve, er ikke svindlerens egne, men kommer fra en anden netbank-kundes konto. En kunde, som er blevet svindlet. Hvis den unge stiller sig til rådighed for svindleren, bliver den unge mellempart i hvidvask af penge, og det er naturligvis ulovligt.

Svindel med betalingskort optræder i mange former. En af de typiske er misbrug på falske og ofte udenlandske hjemmesider, hvor man bliver lokket til at handle, så ens kortoplysninger efterfølgende kan misbruges. Det kan også være, at svindlerne, efter et identitetstyveri, tilmelder offerets betalingskort til en app-løsning, fx Apple Pay. Endelig foregår der stadig svindel med fysiske kort, hvor svindlerne lokker betalingskort og koder ud af et offer og dernæst misbruger kortet, eller hvor kortet bliver stjålet, efter at svindleren har afluret pinkoden – fx i forbindelse med indkøb i supermarkedet.